Hele Danmarks Håndværker-komiker Anders Nielsen er klar med sit nye stand-up show ”FAGLÆRD?”.
Da Anders stod med studenterhuen på hovedet og forestillede sig en fremtid som akademiker, lå det ikke i kortene at han skulle ende med et svendebrev i hånden. Men tømrerlivet blev hans rette hylde, og nu er han sikker på, at baggrunden som FAGLÆRT har gjort ham langt mere LÆRD på livets små og store udfordringer. Måske er han i virkeligheden FAGLÆRD?
”FAGLÆRD?” er ikke bare sjovt indblik i en håndværkers akademiske tankegang, men også en tiltrængt hyldest til byggebranchen. Alle er velkomne omend du har kloge hænder eller sidder bag hæve/sænkebordet! Der vil være jokes for enhver smag uanset om du er underlagt madpakken eller kantineordningen. Kort fortalt vil han ikke have skudt i sikkerhedsskoene at showet ikke er for dig!
Hej, jeg hedder Anders Nielsen, og jeg har i mange år levet et dobbeltliv. Jeg har været tømrer om dagen og komiker efter mørkets frembrud!
Mit dobbeltliv har jeg balanceret indtil januar 2020, hvor jeg sagde mit elskede tømrer-job op for at gå all-in på min anden store passion; stand-up. Det var 2 måneder inden landet blev lukket ned pga. corona.
På det tidspunkt vidste jeg, at min komiske timing, i hvert fald ikke fejlede noget!
Du kender mig måske fra:
Jeg en af de fremmeste stemmer herhjemme, når det kommer til erhvervsuddannelserne. Jeg anser mig selv som en STOLT HÅNDVÆRKER og det er min mission at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.
Mit virale opslag “Det er kun de dumme, der bliver håndværkere” fra 2018 – bliver i dag brugt i undervisningen af fremtidens fagfolk, og har også fundet sin plads på arbejdermuseet.
Siden jeg trådte ind på stand-up scenen i 2012, og begyndte at kaste om mig med jokes, har jeg nået finalen i DM i stand-up af 2 omgange og brugt mine mere end 16 års tømrer-erfaring på at bygge fundamentet til en fuldtidskarriere som komiker. Jeg har også haft æren af at være med i TV-programmerne “Mesterskaberne” på DR1 og “Til Salg i 100 år” på TV2, og når jeg ikke står på scenen eller foran kameraet, bruger jeg min pen som kreativ tekstforfatter, hvor jeg blandt andet laver oplysningskampagner og underholdende håndværker-sketches.
Sååå, til trods for at være en knapt så omstillingsparat håndværker, der arbejder hjemmefra og at jeg muligvis har Danmarks kedeligste kunstnernavn – så synes jeg at de sidste par år er gået udmærket.
I 2022 havde jeg premiere på mit første onemanshow “Svendeprøven”, hvor jeg med hårdtslående jokes sammenfattede mit liv MED de skrå brædder og PÅ de skrå brædder. Jeg udsolgte Bremen Teater – ikke én, men to gange, hvor det første show blev udsolgt på kun 6 dage!
(Gen)se det populære show “Svendeprøven” fra 2022.
Se Svendeprøven gratis her... Det er der allerede over 200.000 der har gjort!
Jeg laver podcasten "Byggepladsen", sammen med min makker David Mandel og i samarbejde med AIRTOX. Den er for nyligt blev nomineret til prisen "Årets Bedste Podcast" ved Clever Content Awards. På ugentlig basis, tager vi temperaturen på byggebranchen.
Vi quizzer hinanden i håndværker-øgenavne, hører fantastiske lytter-anekdoter og meget mere. Du finder "Byggepladsen" gratis i din podcast-app.
For booking og management, kontakt venligst:
EPOMAN v./ Jakob Riis
Telefon: +45 51 36 19 03
E-mail: riis@epoman.dk
Direkte henvendelser til Anders:
kontakt@denandersnielsen.dk